Hænder der strikker med pinde og uld i rolige omgivelser

Strik & Samtale – åbent gruppeforløb

Strik & Samtale er et åbent gruppeforløb for dig, der har lyst til personlig udvikling i et trygt fællesskab med andre, du ikke kender på forhånd.

Henvender sig til

Henvender sig til dig, der:

  • har lyst til personlig udvikling i et fællesskab
  • er nysgerrig på dine tanker og følelser
  • ønsker at indgå i en gruppe med andre, du ikke kender på forhånd
  • trives med et roligt tempo og plads til forskellighed

Om forløbet

I Strik & Samtale mødes vi i en lille, lukket gruppe. Samtalen tager udgangspunkt i det, der fylder hos deltagerne her og nu – uden krav om præstation eller om at dele mere, end man er klar til.

Strikketøjet fungerer som et fælles holdepunkt, der kan skabe ro og nærvær og gøre det lettere at være til stede i sit eget tempo.

Sammensætning af gruppen

Grupperne sammensættes på baggrund af indledende screeningssamtaler med interesserede deltagere for at sikre:

  • at forløbet er det rette for den enkelte
  • en god gruppedynamik
  • trygge rammer for fællesskabet

Et nyt forløb oprettes, når der er deltagere nok til at danne en gruppe.

Min rolle

Jeg holder rammen og leder den terapeutiske gruppeproces med ansvar for tryghed, struktur og plads til både fællesskab og individuelle perspektiver.

Strik & Samtale er et terapeutisk fællesskab – ikke individuel terapi.

Hvis du vil læse mere om de faglige tanker bag arbejdet med strik og samtale, kan du finde en uddybende refleksion her.

Har du lyst til at høre mere?

Hvis du er i tvivl om, hvilken form for Strik & Samtale der passer bedst til dig eller jer, er du velkommen til at tage kontakt for en uforpligtende samtale.