Stresshåndtering

” Stress er ikke en sygdom men en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.”

Kilder:

Psykiatrifonden

Dansk Psykoterapeutforening

Stresshåndtering

Jeg tilbyder dig effektiv hjælp til at håndtere stress og stress-relaterede symptomer gennem samtaler, der gør dig i stand til at forebygge stress og forbedre din hverdag.

I en verden, der i højere og højere grad hylder perfektionisme, og med sociale medier og nyhedsstrømme, der konstant giver os nye informationer at forholde os til, er antallet af mennesker, der oplever stress eller stress-relaterede symptomer desværre stødt stigende.

Selv om stress i sig selv ikke er opfattes som en sygdom, er det vigtigt, at du reagerer på stress-symptomer hos dig selv og i dine omgivelser

Selv om stress er blevet et kendt begreb i vores samfund, er der ikke en given recept, da stress kan vise sig og opleves meget individuelt. Ofte er det omgivelserne eller dine nære relationer som først bemærker, at stressen er ved at bygge op, da det kan være svært for den enkelte at mærke.

Forebyg stress ved at kende din krops signaler

Jeg bruger gestaltterapien til at hjælpe dig med at åbne op for, hvad stressen kan handle om. Gestaltterapien er nemlig et godt redskab til at mærke efter, hvad der sker i kroppen. Ved at kende din egen krops signaler er det nemmere at mærke, forstå og dermed forebygge stress ved at reagere tidligt på stress-relaterede symptomer.

Selv om du måske allerede er i behandling for følgevirkninger af stress, kan det være en god idé at supplere med gestaltterapi. Herigennem kan du lære dig selv bedre at kende og blive opmærksom på, hvad der trigger stress for dig.

Lær din personlighed bedre at kende med personprofilanalyse

Stress kan udmønte sig forskelligt afhængigt af din personlighed. Her kan en personprofilanalyse give dig en dybere indsigt i og forståelse af din egen stressfølsomhed.

Har du mod på at gå i gang?

Uanset om du ønsker at udvikle dig eller håndtere svære perioder i dit liv, dit parforhold eller i din familie, så start med at kontakte mig, så at vi kan snakke din situation igennem – helt uforpligtende.

Jeg glæder mig meget til at tale med dig!