I denne artikel deler jeg nogle af de tanker, der ligger bag arbejdet med strik som et fælles holdepunkt – både i terapeutiske sammenhænge og i gruppeprocesser.
Strik & terapi er en refleksion over, hvordan enkle, gentagende handlinger kan støtte nærvær, regulering og menneskelig kontakt.
Teksten er skrevet som en faglig og praksisnær refleksion over tempo, ro og det fælles tredje, der kan opstå, når vi mødes om noget konkret. Den henvender sig både til fagpersoner og til mennesker, der er nysgerrige på, hvordan fællesskab og samtale kan få plads i et mere menneskeligt tempo.